23948sdkhjf

Dansk Erhverv: Sænkelse af afgifter afhjælper grænsehandel

Regeringen lægger i sit finanslovsforslag op til at sætte 135 mio. kr. af til nedsættelse af punktafgifter på grænsehandelsvarer.

Og det er godt nyt for fair og lige konkurrencevilkår for de danske virksomheder, mener Dansk Erhverv.

- Det er meget positivt, at regeringen lægger op til en decideret grænsehandelspakke. Det er bestemt en pakke, som slår de rette toner an, hvis man vil skabe mere fair og lige konkurrencevilkår for danske virksomheder og gøre op med grænsehandel og illegal handel, siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, og fortsætter:

 - I Dansk Erhverv ser vi gerne, at man fokuserer på at afskaffe hele afgifter, da forenkling af afgiftssystemet i sig selv vil skabe stor værdi for danske virksomheder. Man kunne for eksempel afskaffe tillægsafgiften på mousserende vine, siger han.

 Grænsehandelspakken viser, at politikerne har lyttet til de problemstillinger, Dansk Erhverv har italesat igennem den trediveårskrig, som grænsehandelsproblematikken efterhånden er blevet til.

 - Vi håber, at de politiske forhandlinger vil resultere i, at grænsehandelspakken bliver endnu større, end hvad der nu er lagt op til, og Dansk Erhverv stiller sig gerne til rådighed med input til flere tiltag, så vi kan komme den illegale handel og grænsehandelen til livs, siger Brian Mikkelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109